Hvordan kan læger håndtere aseksuelle hensigtsmæssigt?
: fre 15 dec 2017, 12:42
Hej alle sammen
Her i starten af januar skal jeg holde oplæg om aseksualitet på et kursus i basal og klinisk sexologi på Københavns Universitet. Den kursusansvarlige har opfordret til, at jeg kommer med nogle gode råd til, hvordan kommende læger kan håndtere aseksuelle patienter på en hensigtsmæssig måde. Derfor tænkte jeg, jeg ville forsøge at trække lidt på jer, så hvis I har nogen gode bud på eller erfaringer med, hvordan læger bør og ikke bør gå til aseksuelle patienter, må I meget gerne skrive dem her (send mig alternativt en PM).
Her er et par ting, jeg har tænkt mig at inkludere:
1) Aseksualitet er ikke en tilstand, der skal kureres.
2) Aseksualitet er ikke nødvendigvis et resultat af et seksuelt traume, seksuel uerfarenhed/umodenhed eller dårligt selvværd/social usikkerhed.
3) Det kan være problematisk at opfordre aseksuelle til at eksperimentere seksuelt og give sig for en ikke-aseksuel partner, fordi det kan få den aseksuelle til at bevæge sig ud i situationer, hvor vedkommende overskrider sine grænser.
4) Læger skal på den ene side være forstående over for, at aseksuelle kan opleve bekymringer/problemer i forbindelse med sex/seksualitet, og at disse kan skyldes, at vedkommende føler sig stigmatiseret og/eller isoleret i en seksualiseret verden og oplever manglende forståelse, men skal på den anden side undgå at falde i en "trans broken arm syndrome"-agtig fælde, hvor alverdens sygdomme og psykiske problemer begrundes med aseksualitet eller seksuel inaktivitet.
Her i starten af januar skal jeg holde oplæg om aseksualitet på et kursus i basal og klinisk sexologi på Københavns Universitet. Den kursusansvarlige har opfordret til, at jeg kommer med nogle gode råd til, hvordan kommende læger kan håndtere aseksuelle patienter på en hensigtsmæssig måde. Derfor tænkte jeg, jeg ville forsøge at trække lidt på jer, så hvis I har nogen gode bud på eller erfaringer med, hvordan læger bør og ikke bør gå til aseksuelle patienter, må I meget gerne skrive dem her (send mig alternativt en PM).
Her er et par ting, jeg har tænkt mig at inkludere:
1) Aseksualitet er ikke en tilstand, der skal kureres.
2) Aseksualitet er ikke nødvendigvis et resultat af et seksuelt traume, seksuel uerfarenhed/umodenhed eller dårligt selvværd/social usikkerhed.
3) Det kan være problematisk at opfordre aseksuelle til at eksperimentere seksuelt og give sig for en ikke-aseksuel partner, fordi det kan få den aseksuelle til at bevæge sig ud i situationer, hvor vedkommende overskrider sine grænser.
4) Læger skal på den ene side være forstående over for, at aseksuelle kan opleve bekymringer/problemer i forbindelse med sex/seksualitet, og at disse kan skyldes, at vedkommende føler sig stigmatiseret og/eller isoleret i en seksualiseret verden og oplever manglende forståelse, men skal på den anden side undgå at falde i en "trans broken arm syndrome"-agtig fælde, hvor alverdens sygdomme og psykiske problemer begrundes med aseksualitet eller seksuel inaktivitet.