Hvordan kan læger håndtere aseksuelle hensigtsmæssigt?

Alt der handler om (a)seksualitet og beslægtede emner.
Besvar
Estrid
Inlägg: 521
Tilmeldt: tirs 17 jan 2017, 0:13

Hvordan kan læger håndtere aseksuelle hensigtsmæssigt?

Inlägg av Estrid »

Hej alle sammen :)

Her i starten af januar skal jeg holde oplæg om aseksualitet på et kursus i basal og klinisk sexologi på Københavns Universitet. Den kursusansvarlige har opfordret til, at jeg kommer med nogle gode råd til, hvordan kommende læger kan håndtere aseksuelle patienter på en hensigtsmæssig måde. Derfor tænkte jeg, jeg ville forsøge at trække lidt på jer, så hvis I har nogen gode bud på eller erfaringer med, hvordan læger bør og ikke bør gå til aseksuelle patienter, må I meget gerne skrive dem her (send mig alternativt en PM).

Her er et par ting, jeg har tænkt mig at inkludere:
1) Aseksualitet er ikke en tilstand, der skal kureres.
2) Aseksualitet er ikke nødvendigvis et resultat af et seksuelt traume, seksuel uerfarenhed/umodenhed eller dårligt selvværd/social usikkerhed.
3) Det kan være problematisk at opfordre aseksuelle til at eksperimentere seksuelt og give sig for en ikke-aseksuel partner, fordi det kan få den aseksuelle til at bevæge sig ud i situationer, hvor vedkommende overskrider sine grænser.
4) Læger skal på den ene side være forstående over for, at aseksuelle kan opleve bekymringer/problemer i forbindelse med sex/seksualitet, og at disse kan skyldes, at vedkommende føler sig stigmatiseret og/eller isoleret i en seksualiseret verden og oplever manglende forståelse, men skal på den anden side undgå at falde i en "trans broken arm syndrome"-agtig fælde, hvor alverdens sygdomme og psykiske problemer begrundes med aseksualitet eller seksuel inaktivitet.
Foreningen for Aseksuelle i Danmark
Facebook: https://www.facebook.com/aseksuelle/
Web: http://aseksuelle.dk/
Tumblr: https://aseksuelledk.tumblr.com/

Bliv medlem af foreningen:

http://aseksuelle.dk/foreningen/bliv-medlem/

Anvenderavatar
MiverErTilbage
Inlägg: 87
Tilmeldt: tirs 26 sep 2017, 20:44

Re: Hvordan kan læger håndtere aseksuelle hensigtsmæssigt?

Inlägg av MiverErTilbage »

Jeg synes, det er nogle rigtig fine punkter, du har fundet at tale om. Nu hører jeg selv til dem, der ikke særlig tit går til læge, og hvor det almindeligvis handler om, at der er et eller andet konkret onde. Ondt t eller andet ted, en infenktion eller des lige. Jævnfør dit fjerde punkt er det jo så ikke videre relevant i den slags sammenhænge at begynde at tale om min seksualitet. Så jeg kan vist ikke rigtig bidrage med noget. Må nøjes med at ønske dig held og lykke med foredraget.

Besvar