Hej og velkommen til
Den "dårlige nyhed" er, at det ikke er noget, vi kan vurdere for dig. Om man vil identificere sig som aseksuel, er i sidste ende noget man selv afgør.
Vi plejer at sige, at aseksualitet handler om, at man ikke føler seksuel tiltrækning til andre. Det lyder umiddelbart som om det passer nogenlunde på dig. Der er også nogle mellemkategorier som gray-asexual og demiseksuel (det lyder ikke nødvendigvis for mig som om du er det, nu nævner jeg bare nogle af de labels der findes, så kan du forhåbentlig få en fornemmelse af hvad du synes passer til dig - kig evt. på
foreningens hjemmeside, hvor der bla. er en FAQ og lidt andet læsestof).
Blandt aseksuelle (og for den sags skyld andre) taler man også om romantisk orientering, som ikke nødvendigvis følger den seksuelle orientering. Man kan som aseksuel således være hetero-/homo-/bi-/a-/osv.-romantisk. Nogle vil gerne kæle og nusse osv., andre vil helst være fri. Nogle vil gerne være i et par- eller andet forhold, andre har ikke det behov. Nogle oplever at kroppen af og til har et fysisk behov der skal dækkes, som man så tager sig af og kommer videre, andre oplever ikke de fysiske behov. Og alt det kan sagtens kombineres med at være aseksuel.
Så det kan også sagtens være at din nabo ikke var interesseret i sex - men at han bare gerne ville kæle (det kan også være, at han
var interesseret i decideret sex - jeg kender folk der er blevet spurgt, om det der med aseksualitet ikke bare var noget de sagde for at score (!)).
'Hvorfor må jeg ikke røre ved dig, du er jo min kæreste' er desværre en klassiker. At være nogens kæreste giver ikke ret til hverken sex eller berøring eller noget som helst andet i den retning. Desværre lever vi i et samfund der ikke altid har fattet det. Men det lyder da absurd at du skulle høre det fra en der selv opfatter sig som aseksuel - man skulle jo tro at folk der selv har erfaring med at falde uden for normerne havde lidt mere plads til andres individualitet...
Her på forum er der folk med forskellige behov og lyst ang. fx (par)forhold, nusseri, osv., så hvis du har andre spørgsmål, kan du forhåbentlig også finde nogen der gerne vil dele deres egen oplevelser, tanker og erfaringer.
Jeg håber du finder det du søger, og at jeg har kunnet give lidt baggrundsviden som du kan bruge til noget

. Hvis du har lyst til at møde nogle af os, har vi regelmæssige møder i København (næste gang i morgen), og der er af og til knap så regelmæssige møder i andre byer.