Kan man date på en normal dating-side som aseksuel?

Alt der handler om (a)seksualitet og beslægtede emner.
Besvar
Orkesterpigen61
Inlägg: 22
Tilmeldt: søn 08 okt 2017, 21:20
Geografisk sted: Roskilde

Kan man date på en normal dating-side som aseksuel?

Inlägg av Orkesterpigen61 »

Efter den fine modtagelse herinde - og det, som det har gjort for min selvtillid at møde andre med samme syn på sex, er der bare så meget, der er faldet på plads inde i mig selv.

Jeg ved nu, at jeg kan tillade mig at sætte krav til, hvad jeg gerne vil - og IKKE vil med en kommende partner og det har gjort mig godt. SÅ godt, at jeg nu er begyndt at udfordre den "gængse verden".

Jeg havde - inden jeg fandt forummet her - lavet en datingprofilpå en almindelig datingside med en almindelig profiltekst, hvor jeg dog forsøgte at slå på alt det andet, som jeg synes hører til i et forhold istedet for de gængse mere eller mindre lumre hentydninger. Forleden opdagede jeg så, at der også var et debatforum, så jeg smed spørgsmålet: Kan man være kærester og være i et forhold - uden man har sex? Det er der kommet en god debat ud af - lige fra de indlæg, der mener, der må være noget galt med mig ( - hvad er der sket, når du ikke vil sex, har du altid haft det sådan) over dem, der mener, at det da ses i min alder (- jeg kender flere par, der ikke længere har sex..) til den hidtil bedste ( vil slet ikke undvære de dejlige stunder med en hel dag i sengen..). Til sidstnævnte blev mit svar: Selvom jeg elsker kage, så sidder jeg jo heller ikke ved bordet hele dagen og spiser kage :lol: :lol: :lol: .

Heldigvis er der også en del, der har vist stor forståelse og været enig med mig i, at hvis begge parter er enige og har det bedst på den måde, så fungerer det og er helt fint og rigtigt. Og der har generelt været en stor lyst til at debattere emnet - og vi har også i debatten fået vendt tabu-holdningen og samfundets forventninger/norm-presset.

Nu er det på en datingside for 50+ - så det gør nok også forståelsen lidt større - og dermed også muligheden for at finde et egnet match. I morges kom der så et meget velformuleret inglæg, der næsten kan stå som en konklusion:

I min optik er der forskel på sex og erotik .
Sex står for mig som et seksuelt forhold der inkluderer samleje (dermed flere mulige/umulige stillinger) .
Erotik derimod , er alt det dejlige der kan være i et godt forhold mellem to mennesker der er glade for hinanden . Dvs knus , kys , berøring , ligge i 'ske' osv . - Uden det behøver ende med sex.

Vi er jo alle seniorer her - og med alderen får vi/har fået diverse skavanker , der kan gøre et seksuelt forhold problematisk - både mænd og kvinder . Men det vi kan have tilfælles er begrebet 'hud-sult' - behovet for at røre og blive rørt .

I sidste ende er det de to mennesker - der er i et forhold , som finder vejen sammen :-)


Så til alle jer romantikere herinde, der gerne vil finde en partner, der gerne vil romantikken, men ikke det seksuelle - kast jer ud i datingsiderne - lav en god profiltekst og hold fast i dig selv og hvad du vil og ikke vil. Det kan godt være, at du ikke får 50 breve i din postkasse - til gengæld slipper du også for alle dem, du alligevel vil kassere.

Anvenderavatar
kamelsnegl
Inlägg: 1110
Tilmeldt: man 16 jan 2017, 23:21
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Kan man date på en normal dating-side som aseksuel?

Inlägg av kamelsnegl »

Jeg fristes til at tilføje: ... og hvis det virker vanskeligt nu, så vent til du bliver "voksen"/50+ ;).

Tak for dit indlæg, det er fedt at læse en positiv historie :thumbsup: :).

Jeg kan huske at TarinSai på et tidspunkt fortalte om at han på en dating-side havde stillet spørgsmålet "hvornår bør man oplyse en potentiel partner om at man er aseksuel?" (eller noget i den dur). Han kan nok selv kigge forbi og fortælle lidt mere om hvad svarene var (jeg mener "med det samme" havde en del opbakning).

Estrid
Inlägg: 521
Tilmeldt: tirs 17 jan 2017, 0:13

Re: Kan man date på en normal dating-side som aseksuel?

Inlägg av Estrid »

Tak for den fine historie!

Jeg er ganske vist ikke +50, men jeg har selv været i et sexfrit forhold i 4 år med en ikke-aseksuel. Det var ikke uden lejlighedsvise spændinger (hvilket forhold er?), men alt det i alt var det et forhold, jeg ikke ville have været foruden!
Derudover er jeg meget enig med den skelnen, du får fremhævet mellem sex og erotik (selvom jeg plejer at kalde sidstnævnte intimitet) - og ikke mindst, at det i sidste ende er de to (eller flere), der er i et forhold, som finder vejen sammen :) Hvis de involverede partnere er glade og tilfredse, så er det, som det skal være. Og så er det dødligemeget, at andre mener, man burde være ulykkelig i sit forhold, hvis man ikke har sex...
Foreningen for Aseksuelle i Danmark
Facebook: https://www.facebook.com/aseksuelle/
Web: http://aseksuelle.dk/
Tumblr: https://aseksuelledk.tumblr.com/

Bliv medlem af foreningen:

http://aseksuelle.dk/foreningen/bliv-medlem/

Laila72
Inlägg: 9
Tilmeldt: tors 07 jun 2018, 13:41
Geografisk sted: Sydsjælland

Re: Kan man date på en normal dating-side som aseksuel?

Inlägg av Laila72 »

Hej med jer.
Nytilmeldt og 'ny-udsprunget' 😁
Jeg mener bestemt godt at man kan have en datingprofil- og være aseksuel. For, bare fordi at man er på datingsider- konkluderer det jo ikke, at man vil have sex.. Medmindre, man har en profil på Scor.dk😉
De gange, jeg har haft en datingprofil- har jeg skrevet, at jeg ikke er interesseret i sex- kun venskaber. Det var før, at jeg blev klar over at jeg var aseksuel..
Jeg syntes at det er vigtigt at lægge kortene på bordet, når man har fået kontakt med nogle derinde på datingsiderne.
Ærlighed frem for alt 😊
God sommer til alle
:waving2:

Besvar