Vil du give os en hånd med Copenhagen2021 i 2020?

Diskussioner der er relateret til Foreningen for Aseksuelle i Danmark.

Moderatorer: TarinSai80, Estrid

Besvar
Brugeravatar
TarinSai80
Inlägg: 593
Tilmeldt: tirs 17 jan 2017, 14:47
Geografisk sted: København
Kontakt:

Vil du give os en hånd med Copenhagen2021 i 2020?

Inlägg av TarinSai80 » tirs 28 jan 2020, 16:56

Kære alle sammen!

København (og omegn) er i 2021 vært for både WordPride og Eurogames - samlet under titlen Copenhagen2021. Det bliver et kæmpestort event med alt fra debatter, oplæg, Pride March, sportsbegivenheder og en stor menneskerettighedskonference.

I Foreningen for Aseksuelle i Danmark vil vi gerne sikre, at vi på det aseksuelle spektrum bliver både hørt og er synlige ved denne begivenhed. Vi har allerede indledt en dialog med Copenhagen2021, der er positivt stemte og gerne vil give os både tid og plads i programmet.

Det kræver dog tid og kræfter at komme med et solidt indspark, der gør, at vi ikke går i glemmebogen, så snart Copenhagen2021 er ovre. Derfor vil vi meget gerne engagere så mange af jer som muligt - også for at sikre, at flest mulige aseksuelle stemmer bliver hørt. Vi kommer til at nedsætte en CPH2021-arbejdsgruppe, der kan organisere sig i forskellige udvalg. Hvert udvalg arbejder med hver sin del af CPH2021, f.eks. Pride Marchen eller paneldebatter.

Der er ingen krav til, hvor meget tid man lægger i arbejdet - det kommer helt an på, hvad man har lyst til, og alle bidrag er velkomne og værdsatte.

Hvis du er interesseret, kan du skrive til info@aseksuelle.dk med navn og e-mail, og så sørger vi for, at du bliver inviteret, når vi indkalder til arbejdsgruppens første møde.

Vel mødt!
Foreningen for Aseksuelle i Danmark Bliv medlem af foreningen:
http://aseksuelle.dk/foreningen/bliv-medlem/

Besvar

Vem är online

Brugere i dette forum: Ingen og 1 gjest