CASTING: DR2 SØGER MEDVIRKENDE TIL TEMALØRDAG OM ASEKSUALITET

Har du set noget om aseksualitet i medierne?
Også kontakter fra journalister, der fx søger personer til interview.
Besvar
Brugeravatar
TarinSai80
Inlägg: 593
Tilmeldt: tirs 17 jan 2017, 14:47
Geografisk sted: København
Kontakt:

CASTING: DR2 SØGER MEDVIRKENDE TIL TEMALØRDAG OM ASEKSUALITET

Inlägg av TarinSai80 » ons 13 maj 2020, 12:07

Kære alle.

Vi samarbejder med DR2 om en temalørdag om aseksualitet. Her er castingopslaget for interesserede:
Til en DR2-Temalørdag om aseksualitet og Foreningen for Aseksuelle i Danmark ønsker vi kontakt med aseksuelle, som vil dele deres historie med resten af Danmark.

- Hvordan kan man overhovedet undvære sex, som er sundt og udtryk for det gode liv?
- Hvordan kan man vide, man er aseksuel, hvis man aldrig har haft sex?
- Onanerer aseksuelle?
- Hvordan er det som aseksuel at gå på date, når der ikke er nogen seksuel gnist?
- Hvordan er seksuelles samliv i en romantisk relation - og får aseksuelle også børn, og hvordan?

Til at belyse disse og mange andre spørgsmål har vi brug for din hjælp!

Uanset hvad din historie og livssituation er, hører vi rigtig gerne fra dig.

Send en eller flere videoer, optaget på din mobil på langs, hvor du kort fortæller om dig selv og din aseksualitet til mette@respirator.as.

Fortæl meget gerne om dine evt. udfordringer som aseksuel og selvfølgelig også, hvorfor du har lyst til at medvirke i DR2s Temalørdag om aseksualitet. Husk at skrive din kontaktinformation med dit fulde navn og telefonnummer i din mail.

Vi glæder os til at høre fra dig! :-)

Programmet ønsker at afspejle aseksuelle i hele Danmark. Derfor opfordrer vi alle aseksuelle uanset alder, bopæl, religion og etnisk baggrund til at søge.
Foreningen for Aseksuelle i Danmark Bliv medlem af foreningen:
http://aseksuelle.dk/foreningen/bliv-medlem/

Brugeravatar
kamelsnegl
Inlägg: 919
Tilmeldt: man 16 jan 2017, 23:21
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: CASTING: DR2 SØGER MEDVIRKENDE TIL TEMALØRDAG OM ASEKSUALITET

Inlägg av kamelsnegl » ons 13 maj 2020, 14:11

Uh, altså de har lydt relativt fornuftige, når du har omtalt projektet, men er de to første spørgsmål bevidst provokerende formuleret? Man skulle næsten tro det, selv om det ikke ser sådan ud...
Er du medlem af Foreningen for Aseksuelle i Danmark?

Husk at du kan abonnere på FAD-bestyrelsens nyhedsbrev.

Deltag gerne i foreningens Medlems-Q&A.

Brugeravatar
TarinSai80
Inlägg: 593
Tilmeldt: tirs 17 jan 2017, 14:47
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: CASTING: DR2 SØGER MEDVIRKENDE TIL TEMALØRDAG OM ASEKSUALITET

Inlägg av TarinSai80 » tors 14 maj 2020, 17:02

Du er ikke den første til at bemærke det, så jeg deler lige hvad jeg har skrevet andetsteds:

Hej alle. Det er mig, der delte opslaget, så jeg giver det lige et par ord med på vejen.
Jeg har haft flere samtaler med Mette, som står bag opslaget, og hun har ikke andet end gode intentioner med programmet, og ønsker at det skal være med til at mane alle fordommene om aseksualitet i jorden. Med det in mente kan jeg godt se, at jeg har været lidt blind ift. opslaget, da jeg læste det i den kontekst, at jeg har talt med hende, og derfor ikke har set det med de briller, I har. Jeg kan godt se, at der er nogle meget uheldige formuleringer i opslaget, og jeg beklager at jeg ikke var opmærksom på dette før jeg delte. Hvis det har været grænseoverskridende for nogen at læse, så undskylder jeg.

Jeg tror, at hensigten med opslaget er, at sætte fokus på de fordomme, der er overfor aseksuelle, og det er det, hun har prøvet at illustrere. Det har så været den forkerte måde at gøre det på, når det nu er de aseksuelle, hun netop vil i kontakt med med dette opslag...

Hvis nogen af jer har lyst / kan overskue at skrive til hende (ikke for at melde jer til programmet, men for at kommentere på hendes opslag), så synes jeg det vil være en god idé at sende hende en mail med de tanker og bekymringer, I har givet udtryk for her i tråden. Det kan hjælpe med at skubbe hende i den rigtige retning, om man så må sige. Indtil videre tror jeg, at jeg er den eneste aseksuelle, hun har været i kontakt med, og det kan kun være godt for hende - og ikke mindst for det endelige program - at hun kommer i tale med flere, der kan give hende flere vinkler på det at være aseksuel. Hvis I ikke har lyst til det, så kan jeg bestemt også forstå det.

Og igen - jeg beklager at jeg ikke gik mere kritisk til opslaget før jeg delte det.
Foreningen for Aseksuelle i Danmark Bliv medlem af foreningen:
http://aseksuelle.dk/foreningen/bliv-medlem/

Besvar

Vem är online

Brugere i dette forum: Ingen og 2 gjester