Nyt fra bestyrelsen

Diskussioner der er relateret til Foreningen for Aseksuelle i Danmark.

Moderatorer: Estrid, TarinSai80, Haesselmaas

Anvenderavatar
kamelsnegl
Inlägg: 1107
Tilmeldt: man 16 jan 2017, 23:21
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Nyt fra bestyrelsen

Inlägg av kamelsnegl »

Vi er trætte af Corona. Men derudover fortsætter foreningens arbejde naturligvis, og vi har blandt andet afholdt årets jule-"frokost", som var en hyggelig gåtur med madpakker til frokost - vejret var dog nærmest lunt, og ikke særlig juleagtigt.

I oktober udsendte vi en forespørgsel efter inputs til en kampagnehjemmeside om LGBT+-personer i almen praksis (dvs. læger). Dette input er nu videresendt, og vi siger tak til alle der bidrog.

Vi arbejder også stille og roligt videre på at implementere nogle af forslagene fra vores medlemsinddragelses-workshop i oktober, p.t. især omkring kommunikation som nyhedsbreve og hvordan vi bruger facebook.

Endelig har den nye ligestillingsminister modtaget vores "faste" velkomstmail, som vi sender til relevante ministre og ordførere for at gøre opmærksom på, at FAD og aseksuelle findes.

Winter Pride 2021
Vi deltager med oplægget "Mød det aromantiske spektrum" d. 23/2, hold øje med programmet. Hvordan Winter Pride bliver afholdt i praksis, er det nok svært at spå om endnu...
Er du medlem af Foreningen for Aseksuelle i Danmark?
Har du overvejet at deltage i en af FADs arbejdgrupper?

Husk at du kan følge FAD-bestyrelsens nyhedsbrev.

Deltag gerne i foreningens Medlems-Q&A.

Anvenderavatar
kamelsnegl
Inlägg: 1107
Tilmeldt: man 16 jan 2017, 23:21
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Nyt fra bestyrelsen

Inlägg av kamelsnegl »

International Asexuality Day (IAD) d. 6. april er blevet søsat, som en fast årlig dag, der sætter fokus på aseksualitet - som supplement til Ace Week (tidl. Asexual Awareness Week), der allerede ligger i oktober. Tovholder for IAD er den internationale arbejdsgruppe Ace Organizers International, som FAD deltager i.

Ved den årlige kontingentindbetaling har 40 medlemmer valgt at forny deres medlemsskab af FAD fra sidste år - det er ny rekord :).

Vores faste FAD-hygge den første onsdag i hver måned er aflyst, indtil vi igen kan mødes fysisk. Vores faste online-FAD-hygge den tredje tirsdag i måneden fortsætter, så der stadig er en regelmæssig mulighed for at møde foreningen. Vi arbejder samtidig på en videreudvikling af formatet for tirsdagsmøderne, fordi det meget løse oplæg fra cafemøderne ikke fungerer supergodt online...

Foreningen har tradition for at sende en tillykke og velkommen-mail, hvor vi også præsenterer foreningen kort, når der bliver udpeget nye ministre eller ordførere inden for LGBT+/ligestillingsområdet. Senest har vi fået svar fra ligestillingsminister Peter Hummelgaard, som tydeligvis er skrevet specifikt til vores forening (selv om det muligvis er skrevet af en embedsmand), så det ser ud til, at det faktisk giver noget synlighed at skrive til dem. Fedt!

Prides

World Pride 2021 er planlagt til at løbe af stablen til august, og Pride-folkene satser stadig på at holde et event med fysisk fremmøde, men har også et delvist og et fuldstændigt online scenario i støbeskeen. Tiden vil vise, hvordan det ender.

Som nævnt tidligere er der også en ace-konference i støbeskeen hos Aven-teamet, som bliver lagt i forlængelse af World Pride. Nærmere udmelding herom forventer vi i løbet af et par måneder.

Vores arrangement ved Winter Pride 2021 (23/2) er desværre blevet aflyst, da arrangementet er flyttet online, og nogle af vores oplægsholdere ikke var så glade for det format.

Øvrige Prides i 2021 er det lidt svært at tage stilling til på dette tidspunkt, så i år må det komme løbende, efterhånden som situationen udvikler sig.


Dette er debuten for vores nyhedsbrev på mail - skriv til kasserer@aseksuelle.dk, hvis du fremover vil modtage nyhedsbrevet i din mailboks.
Er du medlem af Foreningen for Aseksuelle i Danmark?
Har du overvejet at deltage i en af FADs arbejdgrupper?

Husk at du kan følge FAD-bestyrelsens nyhedsbrev.

Deltag gerne i foreningens Medlems-Q&A.

Anvenderavatar
kamelsnegl
Inlägg: 1107
Tilmeldt: man 16 jan 2017, 23:21
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Nyt fra bestyrelsen

Inlägg av kamelsnegl »

Generalforsamling 2021
Foreningens generalforsamling skal ifølge vedtægterne afholdes i perioden 1/2-30/4. Det er usikkert om dette bliver muligt i år pga. Corona-begrænsninger.
Bestyrelsen er i gang med at forberede generalforsamlingen og undersøger også mulighederne for hhv. en udskydelse eller en online-generalforsamling, hvis det ikke bliver muligt at afholde en normal generalforsamling som angivet i vedtægterne.

Tirsdags-online-hygge
Vi forsøger os med et nyt format for FADs faste online-møder den tredje tirsdag i måneden, hvor vi inviterer hele miljøet til at bidrage med input til arrangementerne. Læs mere om det nye mødeformat, og hvordan du selv kan bidrage.

WorldPride 2021
Vi har i de seneste år set meget frem til Copenhagen 2021, som skulle kombinere WorldPride og EuroGames i et stort arrangement i København. Det er efterhånden tydeligt at Corona kommer til at sætte et markant aftryk på dette arrangement - som minimum for udenlandske deltagere. Samtidig er forberedelserne også påvirket af Corona - både pga. usikkerhed og fordi det kan være hårdt for motivationen ifm. planlægningen.
FADs planer er p.t. at bidrage til det åbne debatprogram (hvor der er gratis adgang, som vi kender fra den årlige Copenhagen Pride), men ikke til menneskerettighedskonferencen (som er en betalingskonference der afholdes sideløbende). Og så naturligvis til paraden - i hvilken form den nu måtte blive...

WorldPride selv går stadig efter en fuld live-konference, men har også scenarie 2 og 3 som er mere virtuelle. Der er åbent for Early Bird-tilmelding til menneskerettighedskonferencen indtil 31/3, derefter tilmelding til normal takst.

Som vi tidligere har omtalt, brygger nogle af Aven-folkene på en ace-konference der skal ligge i forbindelse med Copenhagen 2021. Lige nu ser det ud til at blive et online-arrangement i weekenden FØR Pride-ugen, dvs. 14.-15. august (bemærk ændrede datoer ift. tidligere melding), med faglige indslag lørdag d. 14. og noget socialt søndag d. 15.

Øvrigt
Vi arbejder på muligheder for at markere International Asexuality Day d. 6/4, bla. i samarbejde med grupper i andre lande.
Er du medlem af Foreningen for Aseksuelle i Danmark?
Har du overvejet at deltage i en af FADs arbejdgrupper?

Husk at du kan følge FAD-bestyrelsens nyhedsbrev.

Deltag gerne i foreningens Medlems-Q&A.

Anvenderavatar
kamelsnegl
Inlägg: 1107
Tilmeldt: man 16 jan 2017, 23:21
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Nyt fra bestyrelsen

Inlägg av kamelsnegl »

Generalforsamling

Generalforsamlingen er lige om hjørnet, så den er vi i bestyrelsen naturligvis i fuld gang med at forberede, ikke mindst i forlængelse af vores udmelding om at den bliver afholdt online. Der er ikke udsigt til at vi kan afholde en fysisk generalforsamling lige foreløbig, så derfor har vi besluttet at lægge den online på det oprindeligt udmeldte tidspunkt, jf. mail til medlemmerne.

Udland

Via AOI (Ace Organisers International) er vi blevet bekendt med en asylsag fra Holland (fra 2017-2018), hvor en algiersk mand nægtede at indgå i et arrangeret ægteskab, med henvisning at han var aseksuel. Efterfølgende blev han truet af bla. sin familie. Hans ansøgning om asyl i Holland blev efterfølgende afslået, med henvisning til at aseksuelle ikke medregnes i gruppen LGBTI, som ellers vurderes som værende en risiko-udsat gruppe i Algeriet. Det er første gang, vi i Danmark hører om en asylsag på baggrund af aseksualitet, og via AOI følger vi sagens videre udvikling.

Indland

LGBT+ Ungdom har udgivet en rapport med resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse fra sidste om LGBTQ+-elevers trivsel i skolen. Omtale og link til rapporten kan findes her: https://lgbtungdom.dk/rapport-om-skoleelever

Tak for denne gang

Bestyrelsen takker af for i år. Vi ses til generalforsamlingen, og så kan det næste nyhedsbrev ventes fra den nye bestyrelse (måske med de samme mennesker).
Er du medlem af Foreningen for Aseksuelle i Danmark?
Har du overvejet at deltage i en af FADs arbejdgrupper?

Husk at du kan følge FAD-bestyrelsens nyhedsbrev.

Deltag gerne i foreningens Medlems-Q&A.

Estrid
Inlägg: 474
Tilmeldt: tirs 17 jan 2017, 0:13

Re: Nyt fra bestyrelsen

Inlägg av Estrid »

Ordinær generalforsamling
Foreningens ordinære generalforsamling for 2021 blev afholdt den 17. april 2021. Grundet coronasituationen blev den i år afholdt over Teams.
Der var udskiftning i bestyrelsen, så den nu består af Martin (forperson), Sofia (næstforperson) og Astrid (kasserer). Derudover er der valgt to suppleanter – Jeanette og Hanne.
Til generalforsamlingen havde den forhenværende bestyrelse stillet to ændringsforslag til vedtægterne, der begge blev vedtaget. De opdaterede vedtægter kan findes på foreningens hjemmeside: http://aseksuelle.dk/foreningen/vedtægter. Derudover blev der stillet et forslag fra et medlem om at udvide bestyrelsen til én forperson og fire bestyrelsesmedlemmer. Trods ændringsforslag blev forslaget ikke vedtaget.
Referatet fra generalforsamlingen kan rekvireres ved henvendelse til bestyrelsen@aseksuelle.dk.

International Asexuality Day (IAD)
International Asexuality Day blev for første gang afholdt i år d. 6. april. Formålet med IAD er at sætte fokus på aseksualitet og er et supplement til Ace Week i oktober, som det også er blevet beskrevet i nyhedsbrevet tidligere.
I anledningen havde FAD fingrene i forskellige initiativer: 1) Martin (forperson) blev interviewet til en tysk blog, som kan læses her: https://asexualitaet.wordpress.com/2021 ... -danemark/. 2) FAD delte opslag fra projektet ”Ace Stories”, der handler om at udbrede historier fra aces i underrepræsenterede lande. Planen er, at flere historier vil blive delt gennem resten af året via officielle IAD-kanaler. 3) Martin medvirkede i en præsentationsvideo om IAD.
IAD var derudover tydeligt gennem opslag på bl.a. Tumblr, Reddet og Twitter – på sidstnævnte trendede IAD endda. Danske organisationer som CPH Pride, CPH2021 og LGBT+ Danmark delte også opslag om dagen.

Prides i 2021
Bestyrelsen undersøger i øjeblikket, hvor og hvornår diverse danske prides bliver afholdt for derefter at træffe beslutning om, hvor foreningen vil satse på at være til stede.

Fra Discord til Teams

Tidligere har foreningen anvendt tjenesten Discord til at afholde online arrangementer, men fremover vil FADs online arrangementer blive afholdt via Teams. Ændringen skyldes, at Teams kører bedre teknisk.

Hadforbrydelser
Initiativet Beskyt Minoriteter har taget initiativ til et borgerforslag om at ændre lovgivningen om hadforbrydelser. Indtil videre har Beskyt Minoriteter indgået samarbejde med bl.a. de politiske partier Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, samt organisationerne Mellemfolkeligt Samvirke, LGBT+ Danmark, LGBT+ Ungdom, LGBT Asylum og Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn. Bestyrelsen i FAD har valgt at takke ja til et samarbejde på FADs vegne. For nu indebærer samarbejdet, at vi deler borgerforslaget på vores Facebook-side, skriver under på deres digitale notat (under udarbejdelse) og deltager i et fællesmøde om sagen.

Kommende arrangementer

Corona sætter fortsat en begrænsning i de fysiske arrangementer i det aseksuelle miljø.
Inden for den kommende tid er der planlagt to online-møder den tredje tirsdag i maj (18. maj) og den tredje tirsdag i juni (15. juni). De faste online-møder tredje tirsdag i måneden kan følges på forum: viewtopic.php?f=4&t=1759
Foreningen for Aseksuelle i Danmark
Facebook: https://www.facebook.com/aseksuelle/
Web: http://aseksuelle.dk/
Tumblr: https://aseksuelledk.tumblr.com/

Bliv medlem af foreningen:

http://aseksuelle.dk/foreningen/bliv-medlem/

Estrid
Inlägg: 474
Tilmeldt: tirs 17 jan 2017, 0:13

Re: Nyt fra bestyrelsen

Inlägg av Estrid »

FADs nyhedsbrev, juni 2021

Månedlig online-hygge over sommeren
Den næste månedlige online-hygge i FAD falder nu på tirsdag d. 15. juni kl. 17-19 og afholdes som sidst over Microsoft Teams. Månedens tema er en diskussion af bogen ”Ace – What Asexuality Reveals about Desire, Society and the Meaning of Sex” skrevet af den amerikanske journalist Angela Chen, der selv er aseksuel. Se mere på ScandinAven: viewtopic.php?f=4&t=1759viewtopic.php?f=4&p=4966#p4966
Den månedlige online-hygge holder ferie i juli måned. Efter ferien flyttes den månedlige online-hygge fra tredje tirsdag hver måned til tredje torsdag hver måned. Detaljer omkring arrangementet i august meldes ud, når tiden nærmer sig.

Oslo Pride 2021 – med dansk aro-ace deltagelse
Oslo Pride 2021 afholdes i år fra 18.-27. juni. Vi nævner det her, fordi vi med stor glæde kan nævne, at Oslo Pride i år har et panel på programmet – The Invisible A’s – der omhandler aseksualitet og aromantik, og i panelet sidder vores ene bestyrelsesmedlem, Sofia. Paneldebatten afholdes d. 19. juni kl. 16-17 og streames online. Læs mere her: https://www.oslopride.no/event/invisiblea

Ace Conference og World Pride 2021
Vi opfordrer alle til at sætte kryds i kalenderen den 14.-15. august i år, da der afholdes en online konference om aseksualitet. Denne konference ligger i forbindelse med World Pride, som København er vært for i år. World Pride ligger fra den 12.-22. august.
Nærmere info omkring ace-relaterede oplæg og aktiviteter følger, når tiden nærmer sig.

LGBT+ Danmark – medlemsforening
LGBT+ Danmark har tilbudt FAD at blive medlemsforening under LGBT+ Danmark. Bestyrelsen vil nu undersøge, hvad det vil betyde, og vende tilbage til foreningens medlemmer, når mere information foreligger. Vurderer bestyrelsen, at det er relevant at blive medlemsforening af LGBT+ Danmark, vil beslutningen blive taget op med FADs medlemmer på den ordinære generalforsamling.
Foreningen for Aseksuelle i Danmark
Facebook: https://www.facebook.com/aseksuelle/
Web: http://aseksuelle.dk/
Tumblr: https://aseksuelledk.tumblr.com/

Bliv medlem af foreningen:

http://aseksuelle.dk/foreningen/bliv-medlem/

Estrid
Inlägg: 474
Tilmeldt: tirs 17 jan 2017, 0:13

Re: Nyt fra bestyrelsen

Inlägg av Estrid »

FADs nyhedsbrev, juli 2021

Ace Conference og World Pride 2021

World Pride og ikke mindst Ace Conference i dagene op til nærmer sig med hastige skridt. FAD har diverse oplæg og sociale begivenheder linet op i disse dage. En samlet oversigt bliver sendt separat ud inden længe, så hold øje med din mail eller med forum/Facebook!

MIX Copenhagen

MIX Copenhagen sendte os for omtrent halvanden måned siden en mail, hvor de opfordrede os til at anbefale vores yndlingsfilm med queer tema. Det skete ifm. en Movie Club, som de er ved at stable på benene, der skal sætte fokus på queer-miljøet. Anbefalede film vil blive postet på MIX Copenhagens sociale medier. Det er ikke nogen hemmelighed, at der ikke er mange (hvis nogen?) eksempler på film, der handler om aseksualitet. Derfor indsendte FAD filmen Little Women med argumentation om, at karakteren Jo kan læses som både aseksuel og aromantisk.
MIX Copenhagens Movie Club vil poste hver anden uge, så hvis nogen af jer ligger inde med yderligere gode anbefalinger, kan vi muligvis få sendt dem af sted også og postet af MIX på et senere tidspunkt :)

Interview i Radio Loud

Og til sidst en opfordring til at have tændt for Radio Loud d. 22. juli kl. 12-13, hvor vores forperson Martin vil blive interviewet omkring aseksualitet.
Foreningen for Aseksuelle i Danmark
Facebook: https://www.facebook.com/aseksuelle/
Web: http://aseksuelle.dk/
Tumblr: https://aseksuelledk.tumblr.com/

Bliv medlem af foreningen:

http://aseksuelle.dk/foreningen/bliv-medlem/

Estrid
Inlägg: 474
Tilmeldt: tirs 17 jan 2017, 0:13

Re: Nyt fra bestyrelsen

Inlägg av Estrid »

FADs nyhedsbrev, august 2021

1:1 Democracy Festival
Mandag den 16. august skydes 1:1 Democracy Festival i gang på pladsen foran Øksnehallen i København. Inspireret af menneskerettighedsprogrammet under Copenhagen Pride vil festivallen danne ramme om debatter, paneler og samtaler - både i de to store debattelte, men også i de forskellige deltagende organisationers egne telte på pladsen. Her vil vi i Foreningen for Aseksuelle i Danmark (FAD) være at finde mandag og tirsdag i tidsrummet 12-19. Vi vil sidde klar i telt #5 til en god snak om aseksualitet og aromantik samt med diverse infomaterialer. Du er velkommen til at kigge forbi og hilse på en af dagene.

Pride Marches
Derudover er den traditionelle Pride-parade erstattet af 6 mindre Pride-marcher lørdag d. 21/8 (distance 2-4 km, alle ender i Fælledparken). Vores march d. 21. starter fra Den Sorte Plads. Afgang er 15.20, og alle skal være klar 15 min. før. Vi har derfor valgt at sætte eventets start til 14:45, så alle når at komme inden vi begynder at vandre.
Vi er tilmeldt med maks. 20 deltagere. Husk at skrive til os (på hanne@aseksuelle.dk) hvis du planlægger at gå med os, da der er begrænsede pladser i år. Alle er dog velkomne til at komme forbi og hilse - eller vinke fra sidelinjen 🙂

Tema- og hyggearrangementer
Til slut kan vi nævne, at vi er i fuld gang med at planlægge efterårets tema- og hyggearrangementer. Vi starter allerede ud torsdag næste uge med en (virtuel) introduktion til FAD, og den 16. september vil temaaftenen give en introduktion til aseksualitet og give rum for at dele erfaringer herom. Husk, at de virtuelle temaaftener ændrer dag, så de fra denne måned og fremadrettet afholdes den tredje torsdag i måneden frem for tidligere den tredje onsdag.
Fra oktober starter vi vores onsdagshygge op igen første onsdag i måneden. Vi glæder os til at starte vores fysiske arrangementer op igen, så sæt et stort kryds i kalenderen den 6. oktober. Mere info om tid og sted vil blive meldt ud i god tid.
Foreningen for Aseksuelle i Danmark
Facebook: https://www.facebook.com/aseksuelle/
Web: http://aseksuelle.dk/
Tumblr: https://aseksuelledk.tumblr.com/

Bliv medlem af foreningen:

http://aseksuelle.dk/foreningen/bliv-medlem/

Estrid
Inlägg: 474
Tilmeldt: tirs 17 jan 2017, 0:13

Re: Nyt fra bestyrelsen

Inlägg av Estrid »

FADs nyhedsbrev, september 2011

Opfølgning på og evaluering af World Pride 2021
World Pride og Eurogames 2021 i København er ovre. FAD nåede at have to paneler i 1:1 Democracy-programmet, bemandede et telt foran Øksnehallen to dage med glade besøgende og deltog i en Pride March om lørdagen. Mange af debatterne fra programmet til 1:1 Democracy kan findes på linket: https://copenhagen2021.com/live/.
I forbindelse med WP i København vil vi gerne høre fra jer, hvordan I oplevede begivenheden - både generelt og ikke mindst i forhold til FADs arrangementer  Vi planlægger at lave en samlet evaluering til internt brug og mhp. at give feedback til organisatorerne af WP. Send dine input til info@aseksuelle.dk inden 1. oktober 2021.

Asexual Community Survey
Tilbage i oktober 2020 blev resultaterne af Asexual Community Survey (ACS) 2017-2018 udgivet. ACS er skabt af Asexual Community Survey Teams, der består af frivillige kræfter, der jævnligt indsamler, analyserer og udgiver data omkring personer på det aseksuelle spektrum. FAD har kigget på rapporten, og vores kommentar til den kan findes her: http://aseksuelle.dk/om-aseksualitet/ko ... 2017-2018/

FADs julefrokost 2021
Til slut vil vi opfordrer alle til at sætte kryds i kalenderen d. 20. november, hvor FADs traditionsrige julefrokost endelig vender tilbage! FADs julefrokost er for alle medlemmer og er et af årets hyggeligste arrangementer med god mad, brætspil og generelt god stemning. Nærmere detaljer følger 
Foreningen for Aseksuelle i Danmark
Facebook: https://www.facebook.com/aseksuelle/
Web: http://aseksuelle.dk/
Tumblr: https://aseksuelledk.tumblr.com/

Bliv medlem af foreningen:

http://aseksuelle.dk/foreningen/bliv-medlem/

Låst