Søges: Arbejdsgruppedeltagere, der vil være med til at kickstarte sociale aktiviteter

Diskussioner der er relateret til Foreningen for Aseksuelle i Danmark.

Moderatorer: TarinSai80, Estrid

Besvar
Anvenderavatar
kamelsnegl
Inlägg: 962
Tilmeldt: man 16 jan 2017, 23:21
Geografisk sted: København
Kontakt:

Søges: Arbejdsgruppedeltagere, der vil være med til at kickstarte sociale aktiviteter

Inlägg av kamelsnegl »

I forbindelse med medlemsundersøgelsen i december var der nogle medlemmer, der ytrede ønske om flere meetups uden for Københavnsområdet. Samtidig kan vi se, at det i Københavnsområdet er meget få personer, der arrangerer langt de fleste meetups - dvs. der skal ikke meget til, for at det falder sammen.

Hvis FAD i længden skal være en robust forening, som styrker samværet mellem medlemmerne, skal vi have nogle flere "lokket over tærsklen" og i gang med at arrangere meetups, så vi bliver flere, der løfter i flok og bidrager aktivt til det sociale liv i foreningen og i det aseksuelle miljø.

Inden foreningen blev stiftet var der en gruppe af aseksuelle på AVEN, som mødtes ca. en gang om måneden. Det var ikke organiseret, der var bare af og til nogen, der slog noget op, og så mødte andre op. Den tradition skal vi have genskabt! Der er sikkert mange, der synes, det ville være nemt og praktisk, hvis FAD arrangerede meetups, for så slap de jo selv. Men det er ikke realistisk - det ville være en stor arbejdsbyrde allerede i dag med knap 50 medlemmer, og det bliver fuldstændig uoverskueligt den dag, vi har 500 eller 5000 medlemmer.

Bestyrelsen vil derfor gerne nedsætte en arbejdsgruppe, der kan kigge på, hvordan vi får aktiveret medlemmerne og miljøet bedre. Hvad kan vi gøre rent praktisk for at opmuntre folk og gøre det mere overskueligt og mindre skræmmende, og skal vi fx prøve at have lokale koordinatorer, som kan hjælpe med at være tovholdere uden for Københavnsområdet? Målet er altså IKKE at danne en arbejdsgruppe, som arrangerer meetups, men en gruppe der kigger på, hvordan vi får aktiveret medlemmerne bredt.

Vil du være med i arbejdsgruppen?
Så skriv til hanne@aseksuelle.dk. Skriv også, hvis du har spørgsmål, ideer, eller andet at byde ind med - eller hvis du bare har brug for lidt overtalelse for at melde dig til gruppen :). Vi håber at få mindst en deltager, der bor vest for Storebælt, og satser på at holde møderne via skype.
Er du medlem af Foreningen for Aseksuelle i Danmark?
Har du overvejet at deltage i en af FADs arbejdgrupper?

Husk at du kan følge FAD-bestyrelsens nyhedsbrev.

Deltag gerne i foreningens Medlems-Q&A.

Besvar