Mislykket forhold

Alt der handler om (a)seksualitet og beslægtede emner.
Besvar
Plantefryd
Inlägg: 3
Tilmeldt: tirs 06 nov 2018, 19:11

Mislykket forhold

Inlägg av Plantefryd »

Hejsa, jeg er helt ny og har nok lige brug for at finde ud af om jeg 'hører til' herinde :roll:

Jeg er 34 og kvinde og har faktisk aldrig haft sex... og ikke af mangel på tilbud (det lød lidt selvfedt, det var ikke ment sådan :P ). Jeg havde indtil for nylig ikke haft en kæreste i 10 år, da det altid ender i en masse negativt og jeg får at vide at jeg er forkert. Nu mødte jeg så denne fyr, min nabo, vi snakkede sammen over hækken og snakkede faktisk om alt også sex og forhold. Jeg sagde at jeg havde opgivet at finde en, der ikke ville have sex. Han svarede så at han havde det på samme måde. Det synes min hjerne var spændende... en fyr der er sjov, hyggelig, pæn, ikke vil have børn eller øve sig i at lave dem. Det måtte da være perfekt... men nej, det passede så ikke at han ikke ville have sex. Synes det blev så voldsomt at han ville røre, pille, kysse og bekræftes hele tiden... jeg synes det er så forstyrrende, når man fx ser en film eller noget andet, at man så skal nusses, pilles og gnubbes på. Jeg havde sagt det mange gange og det ender hver gang i samme diskution 'det virker som om du ikke kan li' mig', 'hvorfor må jeg ikke røre ved dig, du er jo min kæreste' osv osv... så idag stoppede det vidst.

Så faldt jeg over denne side... har læst og set en del videoer og tænkt lidt i om jeg nu også var aseksuel... har også taget tests osv, men stadig været i tvivl.

Som en anden herinde også skriver, der er så mange sndre ting, jeg gerne vil opleve eller se, og intet af det har noget med sex at gøre... det siger mig bare ikke noget. Kan godt få den trang en sjælden gang imellem og så ordner jeg det og så tænker jeg ikke mere i det. Hvad siger i... er det oplysninger nok til at vurdere mig?

Anvenderavatar
kamelsnegl
Inlägg: 1110
Tilmeldt: man 16 jan 2017, 23:21
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Mislykket forhold

Inlägg av kamelsnegl »

Hej og velkommen til :)

Den "dårlige nyhed" er, at det ikke er noget, vi kan vurdere for dig. Om man vil identificere sig som aseksuel, er i sidste ende noget man selv afgør.

Vi plejer at sige, at aseksualitet handler om, at man ikke føler seksuel tiltrækning til andre. Det lyder umiddelbart som om det passer nogenlunde på dig. Der er også nogle mellemkategorier som gray-asexual og demiseksuel (det lyder ikke nødvendigvis for mig som om du er det, nu nævner jeg bare nogle af de labels der findes, så kan du forhåbentlig få en fornemmelse af hvad du synes passer til dig - kig evt. på foreningens hjemmeside, hvor der bla. er en FAQ og lidt andet læsestof).

Blandt aseksuelle (og for den sags skyld andre) taler man også om romantisk orientering, som ikke nødvendigvis følger den seksuelle orientering. Man kan som aseksuel således være hetero-/homo-/bi-/a-/osv.-romantisk. Nogle vil gerne kæle og nusse osv., andre vil helst være fri. Nogle vil gerne være i et par- eller andet forhold, andre har ikke det behov. Nogle oplever at kroppen af og til har et fysisk behov der skal dækkes, som man så tager sig af og kommer videre, andre oplever ikke de fysiske behov. Og alt det kan sagtens kombineres med at være aseksuel.

Så det kan også sagtens være at din nabo ikke var interesseret i sex - men at han bare gerne ville kæle (det kan også være, at han var interesseret i decideret sex - jeg kender folk der er blevet spurgt, om det der med aseksualitet ikke bare var noget de sagde for at score (!)).

'Hvorfor må jeg ikke røre ved dig, du er jo min kæreste' er desværre en klassiker. At være nogens kæreste giver ikke ret til hverken sex eller berøring eller noget som helst andet i den retning. Desværre lever vi i et samfund der ikke altid har fattet det. Men det lyder da absurd at du skulle høre det fra en der selv opfatter sig som aseksuel - man skulle jo tro at folk der selv har erfaring med at falde uden for normerne havde lidt mere plads til andres individualitet...

Her på forum er der folk med forskellige behov og lyst ang. fx (par)forhold, nusseri, osv., så hvis du har andre spørgsmål, kan du forhåbentlig også finde nogen der gerne vil dele deres egen oplevelser, tanker og erfaringer.

Jeg håber du finder det du søger, og at jeg har kunnet give lidt baggrundsviden som du kan bruge til noget :). Hvis du har lyst til at møde nogle af os, har vi regelmæssige møder i København (næste gang i morgen), og der er af og til knap så regelmæssige møder i andre byer.

Plantefryd
Inlägg: 3
Tilmeldt: tirs 06 nov 2018, 19:11

Re: Mislykket forhold

Inlägg av Plantefryd »

Mange tak for dit svar :D jeg bor desværre på Fyn, så København er nok liiige lidt langt væk. Kunne se nogle skrev om en gruppe på facebook, har dog ikke selv kunne finde noget på dansk derinde?

Plantefryd
Inlägg: 3
Tilmeldt: tirs 06 nov 2018, 19:11

Re: Mislykket forhold

Inlägg av Plantefryd »

Fik lige sendt den for hurtigt. Men ja, hvorfor skulle man sige man ikke har lyst til sex for at score, det giver jo ingen mening? Er altid meget ærlig og direkte, så det forvirrer mig tit når andre ikke er det 😂

Anvenderavatar
TarinSai80
Inlägg: 878
Tilmeldt: tirs 17 jan 2017, 14:47
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Mislykket forhold

Inlägg av TarinSai80 »

Plantefryd skrev:
tirs 06 nov 2018, 23:02
Mange tak for dit svar :D jeg bor desværre på Fyn, så København er nok liiige lidt langt væk. Kunne se nogle skrev om en gruppe på facebook, har dog ikke selv kunne finde noget på dansk derinde?
Der er en gruppe, der hedder 'Gruppen for aseksuelle'. Prøv at søg på den, og se, om den dukker frem :)
Foreningen for Aseksuelle i Danmark Bliv medlem af foreningen:
http://aseksuelle.dk/foreningen/bliv-medlem/

Anvenderavatar
MiverErTilbage
Inlägg: 87
Tilmeldt: tirs 26 sep 2017, 20:44

Re: Mislykket forhold

Inlägg av MiverErTilbage »

Jeg plejer altid at sige, at aseksualitet ikke er en uniform, man skal trække i, men et frirum til at være sig selv. Derfor synes jeg ikke, du skal tænke så meget på, om du nu passer på den ene eller anden definition. Spørgsmålet er, om du kan bruge begrebet til noget, der er meningsfuldt for dig.

Som andre er inde på, synes jeg også den nabo er galt på den. Man har ikke bare lov og ret til alt muligt, fordi nogen er ens kæreste. At være kærester skulle jo helst være noget rart. Derfor bør et forhold være det, som de involverede kan enes om. Igen er spørgsmålet: hvad giver mening for dig? Måske vil du gerne have en kæreste, måske vil du ikke. Hvis du vil, hvilket indhold kunne du så tænke dig i et sådan forhold?

I sidste ende kan alt skæres ned til, hvad der gør dit liv bedre eller ringere.

Besvar