Input og case-person til bog søges

Alt der handler om (a)seksualitet og beslægtede emner.
Besvar
Anvenderavatar
kamelsnegl
Inlägg: 1110
Tilmeldt: man 16 jan 2017, 23:21
Geografisk sted: København
Kontakt:

Input og case-person til bog søges

Inlägg av kamelsnegl »

Foreningen er blevet kontaktet af Nina Lildal-Schrøder som for Dansk Psykologisk Forlag er blevet bedt om at skrive en bog med titlen Kort og godt om LGBT+ (se flere detaljer i hendes mail herunder).

Overordnet set vil hun gerne høre input fra miljøet til følgende spørgsmål:
  • Hvad vil I gerne have med i sådan en bog?
  • Hvad ville I ønske at flere mennesker vidste?
  • Hvilke myter og fordomme vil I gerne skyde til jorden?
Derudover søger hun er person der vil stille op som case i et kapitel om aseksualitet.

Deadline er i starten af august (selve arbejdet med case-personen ligger nok senere).

Foreningen har nogle input til de første spørgsmål, bla. baseret på de powerpoints vi plejer at bruge til foredrag (vi skal nok få postet noget her i tråden), men vi vil også gerne samle bredere, så lad os høre hvad du synes.


Ninas mail:
Kære Foreningen for aseksuelle i Danmark

Jeg hedder Nina Lildal-Schrøder og er autoriseret psykolog, Specialist i Klinisk Psykologi, Specialist i Psykopatologi og specialiseret i sexologi. I min praksis har jeg i en del år arbejdet med LGBT+ mennesker. Jeg er, af Dansk Psykologisk Forlag, blevet bedt om at skrive bogen Kort og godt om LGBT+.

Kort & godt-serien præsenterer og introducerer psykologisk orienterede emner, begreber, metoder, teorier, tilgange, fænomener og tendenser for et bredere publikum. Bøgerne præsenterer den vigtigste og mest lødige viden om sit emne skrevet af de bedste fagfolk på det respektive felt. Kort & godt-serien rummer både how to-bøger om, hvordan man håndterer en specifik type udfordring, og introduktioner til tilgange, begreber, fænomener mv. Formålet med Kort & godt-serien er med andre ord, at guide læseren sikkert og myndigt ind i nye emneområder – at være en introduktion, kort og godt.

Kort og godt-serien er for læsere, der ønsker en kortfattet, komprimeret, klar og koncis introduktion til et emne, et begreb, en teori, en metode, et fænomen eller en tendens. Seriens titler henvender sig derfor til almindelige mennesker, der interesserer sig for det respektive emne og/eller er i berøring med det fagligt, men ikke er specialister.

Kort og godt om LGBT+ vil således henvende sig primært mod pårørende, fagpersoner og almindelige mennesker, der ønsker mere viden om et bestemt emne.

Jeg vil meget gerne inddrage LGBT+ miljøet og skriver derfor for at høre jer:

Hvad vil I gerne have med i sådan en bog?

Hvad ville I ønske at flere mennesker vidste?

Hvilke myter og fordomme vil I gerne skyde til jorden?

Jeg kommer til at have et helt kapitel om aseksualitet, og vil også høre om en af jer vil fortælle jeres historie kort. Som en slags case til at tydeliggøre hvordan en af de mange måder aseksualitet kan komme til udtryk.

Jeg glæder mig til at høre fra jer.

Med venlig hilsen

Nina Lildal-Schrøder
Cand.psych.aut.
Specialist i Psykopatologi

Estrid
Inlägg: 521
Tilmeldt: tirs 17 jan 2017, 0:13

Re: Input og case-person til bog søges

Inlägg av Estrid »

Her er mine umiddelbare bud (der er overlap mellem punkterne, og jeg kommer muligvis på mere):

Hvad vil I gerne have med i sådan en bog?
- En kort introduktion og begrebsafklaring ift. aseksualitet, det aseksuelle spektrum og romantisk orientering
- En understregning af, at seksuel adfærd ikke dikterer seksuel orientering
- En kort opridsning ift. nogle af de fordomme og misforståelser aseksuelle møder, især sygeliggørelse og forestillinger om manglende erfaring

Hvad ville I ønske at flere mennesker vidste?
At aseksuelle ikke er syge eller forkerte, men blot mennesker, der har en anden oplevelse af seksuel tiltrækning end ikke-aseksuelle.
At aseksuelle er lige så forskellige som alle andre mennesker, både ift. deres syn på sex og ift. alverdens dagligdags ting og sager såsom hobbyer, arbejde og privatliv.

Hvilke myter og fordomme vil I gerne skyde til jorden?
- Aseksualitet = symptom på/resultat af en fysisk eller psykisk sygdom (med en understregning af, at der er aseksuelle, der har fysiske og psykiske sygdomme, og at det ikke ugyldiggør deres aseksualitet)
- Aseksualitet = manglende erfaring
- Aseksualitet findes ikke
- Aseksualitet er et valg
Foreningen for Aseksuelle i Danmark
Facebook: https://www.facebook.com/aseksuelle/
Web: http://aseksuelle.dk/
Tumblr: https://aseksuelledk.tumblr.com/

Bliv medlem af foreningen:

http://aseksuelle.dk/foreningen/bliv-medlem/

Ace-ap
Inlägg: 66
Tilmeldt: søn 22 jan 2017, 15:42

Re: Input og case-person til bog søges

Inlägg av Ace-ap »

Jeg tilslutter mig ovenstående kommentarer fra Estrid, og vil gerne tilføje, under "fordomme vi gerne vil mane til jorden", at aseksualitet ikke er lig med, at man lever et mindre lykkeligt eller fyldestgørende liv, at man ikke nødvendigvis føler, at man "mangler noget" noget, eller at man ikke fuldstændig ligesom andre mennesker har behov for tætte menneskelige relationer.

Derudover kunne jeg godt finde på at melde mig som case😊

Anders Tuemand Raabo
Inlägg: 62
Tilmeldt: tirs 31 jan 2017, 18:16
Geografisk sted: Søborg

Re: Input og case-person til bog søges

Inlägg av Anders Tuemand Raabo »

Hej Astrid. Jeg vil ogsaa gerne melde mig som case til bogen.

Estrid
Inlägg: 521
Tilmeldt: tirs 17 jan 2017, 0:13

Re: Input og case-person til bog søges

Inlägg av Estrid »

Jeg har fået sendt inputs og Makias e-mail af sted til Nina :)
Foreningen for Aseksuelle i Danmark
Facebook: https://www.facebook.com/aseksuelle/
Web: http://aseksuelle.dk/
Tumblr: https://aseksuelledk.tumblr.com/

Bliv medlem af foreningen:

http://aseksuelle.dk/foreningen/bliv-medlem/

Besvar