Input og case-person til bog søges
: tors 18 jul 2019, 18:30
Foreningen er blevet kontaktet af Nina Lildal-Schrøder som for Dansk Psykologisk Forlag er blevet bedt om at skrive en bog med titlen Kort og godt om LGBT+ (se flere detaljer i hendes mail herunder).
Overordnet set vil hun gerne høre input fra miljøet til følgende spørgsmål:
Deadline er i starten af august (selve arbejdet med case-personen ligger nok senere).
Foreningen har nogle input til de første spørgsmål, bla. baseret på de powerpoints vi plejer at bruge til foredrag (vi skal nok få postet noget her i tråden), men vi vil også gerne samle bredere, så lad os høre hvad du synes.
Ninas mail:
Overordnet set vil hun gerne høre input fra miljøet til følgende spørgsmål:
- Hvad vil I gerne have med i sådan en bog?
- Hvad ville I ønske at flere mennesker vidste?
- Hvilke myter og fordomme vil I gerne skyde til jorden?
Deadline er i starten af august (selve arbejdet med case-personen ligger nok senere).
Foreningen har nogle input til de første spørgsmål, bla. baseret på de powerpoints vi plejer at bruge til foredrag (vi skal nok få postet noget her i tråden), men vi vil også gerne samle bredere, så lad os høre hvad du synes.
Ninas mail:
Kære Foreningen for aseksuelle i Danmark
Jeg hedder Nina Lildal-Schrøder og er autoriseret psykolog, Specialist i Klinisk Psykologi, Specialist i Psykopatologi og specialiseret i sexologi. I min praksis har jeg i en del år arbejdet med LGBT+ mennesker. Jeg er, af Dansk Psykologisk Forlag, blevet bedt om at skrive bogen Kort og godt om LGBT+.
Kort & godt-serien præsenterer og introducerer psykologisk orienterede emner, begreber, metoder, teorier, tilgange, fænomener og tendenser for et bredere publikum. Bøgerne præsenterer den vigtigste og mest lødige viden om sit emne skrevet af de bedste fagfolk på det respektive felt. Kort & godt-serien rummer både how to-bøger om, hvordan man håndterer en specifik type udfordring, og introduktioner til tilgange, begreber, fænomener mv. Formålet med Kort & godt-serien er med andre ord, at guide læseren sikkert og myndigt ind i nye emneområder – at være en introduktion, kort og godt.
Kort og godt-serien er for læsere, der ønsker en kortfattet, komprimeret, klar og koncis introduktion til et emne, et begreb, en teori, en metode, et fænomen eller en tendens. Seriens titler henvender sig derfor til almindelige mennesker, der interesserer sig for det respektive emne og/eller er i berøring med det fagligt, men ikke er specialister.
Kort og godt om LGBT+ vil således henvende sig primært mod pårørende, fagpersoner og almindelige mennesker, der ønsker mere viden om et bestemt emne.
Jeg vil meget gerne inddrage LGBT+ miljøet og skriver derfor for at høre jer:
Hvad vil I gerne have med i sådan en bog?
Hvad ville I ønske at flere mennesker vidste?
Hvilke myter og fordomme vil I gerne skyde til jorden?
Jeg kommer til at have et helt kapitel om aseksualitet, og vil også høre om en af jer vil fortælle jeres historie kort. Som en slags case til at tydeliggøre hvordan en af de mange måder aseksualitet kan komme til udtryk.
Jeg glæder mig til at høre fra jer.
Med venlig hilsen
Nina Lildal-Schrøder
Cand.psych.aut.
Specialist i Psykopatologi